Så har der igen været mc-træf i Skagen.
Det var som det plejer at være en helbredsunderbyggende weekend.
En gammel knark som mig holder sig til fredag og lørdag selv om man kan starte fra onsdag. Så mange dages druk var noget jeg kun orkede da jeg var frastødende teenager…
Selvfølgelig er er cyklerne en del af det, men når aftenen falder på handler det om øl, kåringen af den blødeste fyr, øl, mandestrip, øl, fed musik, øl, husmorstrip, SHOTS, prof. strip, øl og lørdag eftermiddag de uretfærdige konkurencer.
Strippen generelt var kedelig. Enten er jeg så småt ved at være bøsse eller også var det ikke så kønt som de sidste år.
Deccoband styrede akkurat som sidste år. Aner ikke hvem ham gutten ved siden af mig var men vi fik da skrålet arm i arm med på en masse af sangene.
Måske fik jeg en anelse for meget at drikke, for jeg faldt i søvn hen over en burger og fritter, blev fulgt til porten af et par vagter (flinker fyre ellers), lå på vejen og sloges med min cykel, og vågnede op med en halv burger i lommen…
Dagen før var jeg trods alt mere civiliseret, hvor jeg rullede charmen ud for en en norsk kvinde.
Da hun så spørger om vi istedet for at stå midt på pladsen skulle finde et sted at sidde siger en af gutterne til hende at der er borde og bænke inde i teltet, og da hun går og jeg selv har gået et par skridt med kan jeg se at det åbenbart kun var hende det galdt, for de andre blev stående.
Hmmmm, dilemma igen. jeg havde ikke set vennerne i lang tid, og de havde en pose øl, så sørgeligt nok blev jeg hos dem.
Konkurrencerne i år var igen fortrinlige, og jeg havde nevøerne med ud at kigge på. De var enige om at folkene var skøre…
Personligt kunne jeg ikke drømme om at deltage i det, men heldigvis er der andre der ikke er så kedelig som mig.
Tallet i år nåede vist lige over 5800 motorcykler, og da der var mange der havde galleonsfiguren bagpå var det igen i år pænt stort.
Selv om man ikke var med, kan man måske danne sig et indtryk af stemningen ud fra billederne, man kan lege find Anders, (Holger er der sikkert også). Og jo jeg er på et af dem.
Vi ses vel deroppe næste år?










Man kan fristes til at sige at nogle folk åbenbart har lidt for meget tid, når de sidder og fletter disse billeder sammen, men på den anden side var jeg temmeligt underholdt.




